Hugo Helmig aflyser samtlige koncerter resten af 2019.
Hugo Helmigs bagland har sendt følgende meddelelse ud, Kløften Festival citerer en del den fremsendte meddelelse.
”Hugo Helmig har valgt at aflyse resten af sine koncerter i år. Det sker oven på en hård start på 2019, hvor Hugo oveni en omfattende koncertturné i Danmark og Tyskland har taget hul på et behandlingsforløb grundet stofmisbrug.”
Kære Hugo.
For pokker da hvor Kløften Festival glædede sig til at få besøg af dig. Sådan skulle det så desværre ikke gå.
Hugo Helmig er enormt ked af at måtte skuffe både fans og festivalarrangører kan man læse, vi kan kun sige at vi har fuld forståelse for din situation.
Vi håber det bedste for dig, og at dit behandlingsforløb vil gå rigtig hurtigt. Det skal du vide, når du er klar igen, så er Kløften Festival det også, vi har reserveret en plads til dig.
Held og lykke, tænk på dig selv, så må vi klare det uden dig, indtil du er på banen igen.