Til dette års Kløften Festival vil du kunne opleve den lille festlige bar, lige til venstre for Store Scene, i en lidt anden udgave end hidtil. BarBarBar har genopfrisket drinkskonceptet og vil fremover servere et særligt udvalg af kvalitetscocktails, hvor du bl.a. kan læske dig i Gin Hass, Aperol Spritz og en voksen-udgave af den klassiske mojito.
Når du til juni står lige til venstre for Store Scene og venter på at høre fx Nephew, Minds of 99 eller de 3 legender: AnneSanneLis, så vil du nok opdage folk omkring dig med skinnende orange drinks eller opfange duften af frisk mango i skøn kombination med lemon og gin. Det er nemlig Kløften Festivals gode, gamle drinksbar BarBarBar, der er på spil.
I år vil konceptet og menuen i den lille festlige bar nemlig være udskiftet med en håndfuld gode kvalitetscocktails som kan give Kløften et lille ekstra pift. Konceptet for baren er at du enten kan vælge en af de 5 hovedcocktails eller “stay safe” med en af de mange varianter af long drinks. Alle cocktails og drinks laves frisk og toppes altid med lidt lækkert spiseligt pynt.
Kort sagt: Vi har skruet op for charmen, opskrifterne og ikke mindst stemningen, så BarBarBar i år vil fremstå skarp, sprød og med et udsøgt drinkskort med de lækreste cocktails. Men, bare rolig, noget er stadig ved det gamle. Baren har selvfølgelig valgt at bibeholde den fantastiske stemning, de søde og smilende frivillige bartendere og ikke mindst muligheden for at få en ´dobbelt op´ til en rigtig god pris. Så kig forbi, når vi ses til Kløften Festival 2019!
BarBarBars nye menukort:
Gin Hass (gin, lemon og mango)
Drinken, der er opfundet af den danske bartender Kim Hass og som får enhver til at be´om en mer!
Bramble (gin, brombær, sirup og lidt citron)
Brombær i skøn kombination med gin. Slik med procenter på glas – Ja tak!
Aperol Spritz (aperol, prosecco og danskvand)
Den orange populære italiener, der gør Kløften lidt mere ’pikante’
Delizioso!
The Old Cuban (mørk rom, prosecco, lime, mynte og sirup)
Mød mojitoens onde tvilling, hvor den lyse rom er blevet mørk og danskvanden har forvandlet sig til en lækker prosecco. Boblende, sød og let syrlig. Mmmm!
Irish Ice Latte (whiskey, espresso, mælk og sirup)
Den velkendte iskaffe møder Irland i denne kolde udgave af den klassiske Irish Coffee. Når du lige skal kvikkes op til endnu en koncert.
Long Drinks (2 cl. spiritus + valgfri sodavand)
Inden dikkedarer klassisk, simpel og bare 2 ingredienser! Rom/Cola, G&T osv. Vi har det hele.