Er du afhængig af offentlig transport, for at komme til eller fra Kløften Festival 2023?
Så får du her en oversigt over mulighederne i år. Vi samarbejder med Sydtrafik og VTS, der hjælper os med at bringe Jer sikkert til og fra festivalen.
Når du skal til Kløften Festival
I dagtimerne torsdag, fredag og lørdag henviser vi til Sydtrafiks ordinære køreplan.
Gå ind på rejseplanen og planlæg turen her. Indgangen til Kløften ligger i umiddelbar forlængelse af busstationen. Kommer du nordfra, kan du vælge at stå af på Christiansfeldvej.
Et lille tip til Rejseplanen:
I formularen er der et felt, der hedder “afgang”. Her vælger du i stedet ankomst, og indtaster et tidspunkt før din første koncert den enkelte dag. Så får du en rejseplan, der bringer dig til festivalen i rette tid.
NYT I 2023: Busser fra Århus og Odense
Torsdag d. 22. juni er der VIP-afhentning af Kløften-Gæster i både Århus og Odense.
VTS holder på banegården i de to byer kl. 16.00, og så starter festivalen dér.
Det er gratis at køre med bussen, hvis du har en Kløften Billet.
BOOK DIN PLADS I BUSSEN ved at sende en mail til jegskalmedhjem@kloften.dk og fortæl os, hvor du vil køre med fra.
Når du skal hjem fra Kløften Festival
Fredag og lørdag har Sydtrafik indsat ekstra busser på nedenstående ruter. De kører fra busstationen kl. 01.15.
- Rute 123 mod Diernæs – Genner – Aabenraa
- Rute 134 mod Christiansfeld – Kolding
- Rute 135 mod Vojens – Skrydstrup – Gram
- Rute 136 mod Vojens – Toftlund
- Rute 236 mod Marstrup – Agerskov
- Rute 269 mod Starup – Årøsund – Nr. Vilstrup
Har du brug for overnatning?
Vi henviser til flg. overnatningssteder i Haderslev
- Haderslev Byferie
- Hotel Harmonien
- Hotel Norden
- Hotel Petite B&B
Se flere her:
Hoteller i nærheden af Haderslev
Derudover er der en lang række overnatningssteder, der udlejes via Airbnb.
Se her, hvilke der er ledige i og omkring Haderslev i Kløften dagene.