Infoteltet – Mødetstedet

Læs om hvad Info-teltet kan byde på og hvor du finder det

INFO-TELTET
Info-teltet er placeret i Kløftenhaven og vi ligger i år ved siden af Toast (mod det gamle Nykredit),
I Info-teltet gør vi vores bedste, for at hjælpe alle jer festivaldeltagere med små og store spørgsmål – hvis vi ikke ved det, så finder vi ud af det!

Fra Info er der også salg af Kløften-Merchandise. Vi har et stort udvalg af Kløften T-shirts, både de nyeste og nogle fra foregående år – Veteran T-shirts. Udover T-shirts har vi bl.a. buff halsrør, siddeunderlag,
kasketter, høreværn til store og små, ørepropper, keyhangers, souvenirarmbånd, pins m.m. Merchandise fra de optrædende kunstnere bliver solgt fra boder ved scenerne.

Mobilopladning
Vi har igen mulighed for at gæsterne kan lade deres mobiltelefoner op.
Mobiltelefonen får et nummer og gæster modtager et kort med samme nummer, som skal afleveres igen, når mobiltelefonen afhentes.
Denne service koster den beskedne sum af 20 kr.

Vi ses i Info-teltet