Skip to main content

Så er Kløften Festival 2019 klar med næste hold navne, men tro det eller ej, der mangler stadigvæk over 30  spændende oplevelser og gode koncerter

GNAGS

GNAGS sommeren 2019 vil præsentere GNAGS i et helt nyt show. Med alle klassikerne i nye rammer.

GNAGS hylder den menneskelige fantasi, og slipper den MAX fri. I selskab med den kunstige intelligens. Der skal for alvor fyres energi af, rystes på hovedet og råbes i kor. Alt det, vi gør af glæde ved at gøre det!

Glæd jer også til nye GNAGS sange i starten af 2019.

Gnags spiller lørdag den 29.06

Silas Bjerregaard

Silas Bjerregaard er nu klar til at stå på egne ben, men rødderne er ikke glemt og publikum kan forvente musik af den samme høje kvalitet, der har kendetegnet Turboweekend. Toppen Af Poppen har bragt ny inspiration med sig, og til spørgsmålet om hvad man kan forvente af solo-turnéen svarer Silas: ”Jeg har skrevet en masse ny musik henover sommeren og efteråret, som jeg glæder mig sindssygt meget til at give et liv derude. Der er både til hjertet, til hjernen og til fødderne. Jeg kommer nok også til at tage udvalgte sange med fra Toppen Af Poppen.”

Silas Bjerregaard spiller fredag en 28.06.

Woodstock ’69 en hyldestkoncert

I sensommeren ’69 samledes 450.000 mennesker foran en scene på en mark et par timer nord for New York. På scenen stod en nærmest endeløs række af tidens – og eftertidens – største musikalske ikoner, herunder Jimi Hendrix, Joe Cocker, Janis Joplin, Santana, The Who, The Band, Creedence Clearwater Revival og Crosby, Stills & Nash – for blot at nævne nogle få. De kommende tre dages koncerter og kaos skulle gå over i historien som en af vor tids største og mest skelsættende kulturelle begivenheder.

Woodstock ’69 – en hyldestkoncert er en musikalsk hyldest fra en række af landets bedste musikere til musikken og tidsånden fra en af nyere tids vigtigste musikalske milepæle.

Woodstock spiller lørdag den 29.06.