Skip to main content

Et af Danmarks mest hæderkronede og helt store rockbands har valgt at genoplive sig selv efter rigtig mange år i dvale, og ja da skulle genopståede Malurt ikke spille til Kløftens 40 års jubilæum, hvem skulle så. MALURT har selv 40 års jubilæum, så det bliver en fest af de helt store. 2 x 40 år og Stil Going Strong.

Lørdag den 27. juni 2020


Så derfor kan Kløften Festival nu præsentere det første jubilæums navn.

MALURT stiller op i Mød mig i Mørket-formationen, der i ånden fra Bruce Springsteen, The Clash og Neil Young ved hundreder af sveddryppende koncerter tilbage i ‘82-‘83-‘84 gjorde MALURT til et af landets største rocknavne. Det var også denne konstellation, som musikjournalisten Torben Bille og fotografen Søren Svendsen portrætterede i bogen fra 1983 om MALURT på turné, Når bare rocken ruller.

Det er ikke mindst som energisk live-act, MALURT er gået over i historien. Det er da også udelukkende som koncertnavn, bandet vender tilbage i 2020 – 40-året for MALURTs albumdebut med Kold Krig fra 1980. Det sker med en toptrimmet rockproduktion, der overgår alt, hvad bandet i sin tid var på landevejen med. MALURTs performance bliver klassisk rock med et punket touch og helt og aldeles uden backtracks og anden fikumdik. Råt og uforfalsket, præcis som dengang i de tidlige 80’ere, hvor MALURT i manges øjne var den ægte vare.

Så Kløften Festival og Malurt siger ”Mød mig i mørket” og det kan man så opleve i skumringstiden når Malurt tager over og giver den gas på Store Scene lørdag under årets jubilæumsfestival.

Ps.
?Jo jo billetsalget kører derudaf.?