Skip to main content

Først Quasar i samarbejde med Jelling Festival, så Kløften Contest i samarbejde med Banehuset i Sommersted.

2 spændende talent konkurrencer skulle der til for at finde vinderne, der nu skal optræde på årets Kløften Festival. Det var ikke nemt, alle deltagerne gjorde det rigtig godt, og på Banehuset i Sommersted måtte der kampvalg til inden vinderen kunne kåres, og der blev :

Boys From Heaven

Boys From Heaven er et syv mand stort rockorkester, og med elementer som fræsende leadguitar, brede vokalharmonier, dominerende klaverriffs og heltagtige saxofonsoli, har bandet et katalog af original rockmusik uden sammenligning.
Boys From Heaven drager både inspiration fra 70’er og 80’er rockscenen, med bands som Toto og Journey, men også fra den ældre “rockskole” med bands som The Who. Musikken formår at være unik og nyskabende, men samtidig mindes det en tid, hvor musik var mere ambitiøst, mere varieret og vigtigst af alt, SJOVERE! Hvem siger at sange i dur ikke kan have sjælfulde shredsoli? Ikke Boys From Heaven, det er helt sikkert!
EP’en No Way! But Anyway blev udgivet i oktober, til ros fra anmelderne. Bl.a. blev følgende sagt:

Boys From Heaven garanterer en fantastisk, energisk og unik koncertoplevelse.

Vinderen af Quasar blev :

Gwænno,

Gwænno, med det borgerlige navn Steffan Jørgensen, blev kåret som vinder efter seks finalebands torsdag eftermiddag havde sparket musikken på Jelling Musikfestivals Ny Scene i gang. Finalisterne er blevet håndplukket af en dommerkomite, der indledningsvis havde indsnævret feltet fra 26 deltagere i løbet af fire semifinaler på regionale spillesteder i Kolding, Vejle, Fredericia og Haderslev.

Gwænno og hans orkester skilte sig ud fra de øvrige finalister ved at cruise stilsikkert rundt i grænselandet mellem det poppede og det elektroniske, det festlige og sørgmodige – tilsat saftige trommefills, storladne guitarlandskaber og noter af punk. Selvom der er inspiration at spore i den blomstrende, danske urbane scene er Gwænno unægteligt helt sin egen.

Kløften Festival glæder sig til at præsentere begge navne.