JOHN MADE JON - Pub Scene Lørdag den 27. juni 2020 kl. 17:45

Bag navnet JOHN MADE JON gemmer sig guitarist og sangskriver Jon Ringstrøm Andersen. Musikeren bakkes op af sine to bandmedlemmer; Flemming Cilius som med overskud leverer en sikker solid bas og Jeppe Elle Pedersen som tilfører et ekstra element med sine veludførte guitarsoloer.

Musikken er inspireret af 50’ernes store rock’n’roll- og countrykunstnere – og tilført et moderne og personligt touch, der skaber en ny lyd og genre – som alle kan rocke med til. Tekstuniverset har en kerne af enkel og velskreven lyrik der især kendetegnes af velformulerede punchlines.

Temaet fuldendes med en nærværende og troværdig frontfigur, som med attitude leverer forrygende guitarspil og sammen med sit band skaber catchy lyd og god stemning.