The Rolling Stones hyldestkoncert - Down Under Lørdag den 27. juni 2020 kl. 19:45

Danmarkspremiere på Kløften Festival 2020.

På dette års Kløften Festival vil Bjørn Fjæstad, Dicte, Bobo Moreno og Jimmy Jørgensen, sammen med et stærkt hold af Danmarks bedste backing-musikere, hylde The Rolling Stones, med en koncert hvor de spiller nogle af deres største numre. En koncert hvor kunstnerne giver deres personlige versioner af en række klassiske Stones hits.

Holdet er allerede i gang med at forberede en kommende 2021 koncertturné med klassiske Stones numre, og Kløften Festival får, som de eneste, lov til at tage forskud på glæderne.

Forfatteren Tom Wolfe: ”The Beatles want to hold your hand. The Stones want to burn your town.”

Og når vi nu er i gang med at fejre nogle af verdens bedste og mest berømte musikere, så lad os da bare tage en til.