Woodstock 69 en hyldest koncert

Telt Scene Lørdag den 29. juni 2019 kl. 19:15

I sensommeren ’69 samledes 450.000 mennesker foran en scene på en mark et par timer nord for New York. På scenen stod en nærmest endeløs række af tidens – og eftertidens – største musikalske ikoner, herunder Jimi Hendrix, Joe Cocker, Janis Joplin, Santana, The Who, The Band, Creedence Clearwater Revival og Crosby, Stills & Nash – for blot at nævne nogle få. De kommende tre dages koncerter og kaos skulle gå over i historien som en af vor tids største og mest skelsættende kulturelle begivenheder.

Woodstock ’69 – en hyldestkoncert er en musikalsk hyldest fra en række af landets bedste musikere til musikken og tidsånden fra en af nyere tids vigtigste musikalske milepæle.